Kurator 2006

Kuratoren for SPOR-festivalen 2006

Edward Jessen (*1967) studerede først komposition hos Mel Powell og direktion hos Paul Vorwerk på California Institute of the Arts. Han fik sin Master of Arts fra Wesleyan University i Connecticut i 1988. Mellem 1999 og 2002 var Edward Jessen forskningskandidat indenfor Arts and Humanities på universitetet i York. Mens han var i York var han med til at grundlægge universitetets vokalensemble York Vocal Index sammen med prorektor John Potter. Edward Jessen har siden været lektor i musikteatrets sproglige parametre, ny musik fra Skandinavien og USA, dramatiske aspekter ved repetition og kompositionsstrategier ved Trinity College of Music, University College Northhampton, Oxford Brookes University og Universitetet i York. Han har også udgivet adskillige artikler om eksperimentel musik, nyt musikteater og om Per Nørgård og den amerikanske eksperimentalist Alvin Lucier.

Edward Jessens musik er følelsesmæssigt direkte og handler meget om det umiddelbart logiske i vores opfattelse af lyd og toner. Hans musik sætter forståelige processer og lydlige observationer i forgrunden for at fokusere på den rene sansning ved lytteprocessen. Som komponist arbejder han med en destillators indstilling til lyd – ofte ved at forfine enkelte elementer for bedst at kunne fremkalde et lydligt eller fænomenologisk budskab – på den måde beskrives en tydelig proces uden at skulle betjene sig af nogen sproglig forklaring. Hans klanglige værk taler til den visuelle sans; der, hvor der opstår billeder eller abstrakte idéer ved at lytte. Det er under denne billeddannelses-proces at man måske spørger 'hvad sker der, hvis man parrer disse to kendte ting for at danne en tredie, ukendt ting?' – på den måde forvandler musikken sig, bundet til reglen om enkelhed og klarhed.

Edward Jessen har modtaget bestillinger og priser af Meet the Composer, the Arts Council England, Performing Rights Society/Bliss Trust, Britten-Pears Foundation, Sinfonia Foundation, British Academy, the Yvar Mikhashoff Trust for New Music, British Council Grant Combined Arts Award, le Conseil Général du Nord de la DRAC og af det Danske Kulturministerium. De seneste projekter har været til Ensemblebash, the English Chamber Orchestra Ensemble, Northern Sinfonia (Newcastle), the Orchestra of the Opera North (Leeds) og til det verdensberømte Hilliard Ensemble. I øjeblikket arbejder han på et værk til det hollandske Orkeste De Ereprijs og på et helaftens musikteaterværk til Tim Eriksen, Mirjana Lausevic og The Schools of Theatre and Music på Universitet i Minneapolis.